Den visuelle identitet er den grafiske platform, som forankrer hele din kommunikation i ét basalt udtryk. Identiteten sikrer genkendelse og sammenhæng på tværs af medier og budskaber, og den formidler essens. Derfor skal enhver visuel identitet udvikles med dyb forståelse for afsenderens egenart.
Datagraf udvikler og revitaliserer visuelle identiteter og har gjort det for en lang række virksomheder og organisationer. Vi har styr på alt fra de indledende, konceptuelle logoskitser over design af det tilhørende grafiske univers til den fulde implementering, herunder udarbejdelse af designmanual. Med vores forståelse for form og udtryk på tværs af medier sikrer vi visuel integritet gennem hele kommunikationen.