Med to nyansættelser indenfor digital kommunikation står Datagraf stærkere end nogensinde inden for rådgivning og udvikling af løsninger til bl.a. web, iPad og smartphones.
Kristoffer Okkels startede 1. maj som digital chef. Kristoffer kommer fra Innovation Lab, hvor han har været ansvarlig for forretningsudviklingen. Og fra Camp4 har han erfaring med magasinudvikling. Fokus for den nye digitale chef er loyalitetsskabende kommunikation på digitale platforme.
Trine Hundevadt kommer også direkte fra Innovation Lab og tilttrådte 1. juni en stilling som digital projektleder. Trine har en baggrund i etnografi og socialantropologi og har stor erfaring med brugeranalyser. De seneste år har hun arbejdet som projektleder inden for web, it og konferencer.